Handling:
Afsnit 20
Afsnit 21
Afsnit 22
Afsnit
20 (55 min.):
Da et yngre par kommer tilbage fra et restaurationsbesøg i en fremmed by,
er det hotel, hvor deres 8-årige søn ligger alene og sover, omspændt af
flammer. Det ser ud til, at branden er påsat - men af hvem? Er det en
lokal, allerede kendt pyroman, et barn, som har leget med tændstikker
eller en helt tredje? Boysen kommer på hårdt arbejde - mens IP og
Fischer må igennem nærmest ubærlige samtaler med pårørende, sideløbende
med opklaringsarbejdet.
Afsnit 21 (55 min.):
En midaldrende entreprenør bliver fundet myrdet kort tid efter, han er
blevet løsladt fra Horsens Stats-fængsel. En af de mænd han har haft et
forhold til i fængslet er den også netop løsladte Kåre, hvis bedste
ven, den småkriminelle Ivan, er en dygtig hypnotisør. Da endnu to
mennesker bliver dræbt, kompliceres arbejdet yderligere for Rejseholdet.
Mens Ingrid pludselig står overfor Staffan i selskab med en anden kvinde,
kommer Johnny en ung, enlig mor til undsætning.
(Fortsættes i næste afsnit.)
Afsnit 22 (55 min.):
(Fortsat).
Kåre har tilstået, at det var ham, som dræbte to mennesker, da han
forsøgte at røve en pengetransport, uden hjælp fra andre. Rejseholdet
tror ikke på tilståelsen, og bliver, med hjælp fra Helene, mere og mere
sikker på, at Ivan er involveret. Spørgsmålet er, om de kan få Kåre
til at angive sin bedste ven - eller om de på andre måder kan bevise
Ivans delagtighed? IP får flere specielle og overraskende oplevelser,
mens Helene opfører sig noget besynderligt efter La Cours mening.