Handling:
Esaja, en 6 år gammel dreng, omkommer efter at være faldet
ned fra et tag. Politiet henlægger sagen som værende en tragisk ulykke,
men Smilla Jaspersens usædvanlige fornemmelser for sne fortæller hende,
at drengen var flygtet hen over taget og ikke leget - men hvem er interesseret
i, at en uskyldig 6 årig dreng skal dø?
Smilla tager sagen i egen
hånd og med hjælp fra sin mystiske nabo (Gabriel Byrne), begynder hun at
efterforske sagen. Hun opdager, at Esajas mor modtager en
bemærkelsesværdigt høj enkepension fra mandens tidligere arbejdsgiver,
Greenland Mining. Manden døde under uopklarede omstændigheder, under en
ekspedition på den grønlandske indlandsis.
Opdagelserne kaster Smilla
ind i en dødsensfarlig verden af terror, mord og frygt, der fører hende
til Grønland, hvor mysteriet når et isnende og nervepirrende klimaks...